Aktuelt

Sicilia Madre Mediterranea:

Udsendt på DR P1 i Europaklip d. 09. december 2006.
Du kan høre udsendelsen, som varer 45 minutter.
Hør udsendelsen

Tilrettelæggelse: Jørgen Johansen
Medvirkende: Helle og Alfredo Tesio



Dette program blev første gang sendt 15/7 2006, og genudsendes i anledning af at udsendelsen og programmets tilrettelægger, Jørgen Johansen, har modtaget den internationale journalist-pris, Sicilia Madre Mediterranea.

Fra Palermos markedsgader til restaurationsbordet, en siciliansk byvandring med afstikkere til kirke, vinbar og beboelseskvarter.

Helle og Alfredo Tesio, forfatterne til bogen "Mad og vin i Sicilien", viser Jørgen Johansen rundt på Palermos marked og i kvarteret omkring markedet.

En sommerudgave af programmet ´Europaklip´ på P1 blev den 7. december belønnet med en pris på Sicilien i Italien. Redaktør Jørgen Johansen fra DR Kultur har fået prisen med det lange navn Premio Giornalistico Internazionale ´Sicilia Madre Mediterranea´. Prisen bliver uddelt af Regione Siciliana, Siciliens hjemmestyre-regering. Journalister fra trykte og elektroniske medier verden over var indstillet til konkurrencens priser, og Jørgen Johansens udsendelse opnåede en fornem andenplads, mens førsteprisen gik til en journalist på det engelske BBC.

I begrundelsen for at give Jørgen Johansen prisen hedder det blandt andet, at han får den "for den genialt simple idé om at gå en tur igennem Capo-markedet og derfra skildre fødevarerne, der præger hverdagen og den sicilianske kultur, samt for skildringen af Palermos fremtrædende monument, katedralen."
"Alt dette formede på original vis et billede af Sicilien," hedder det videre.
Jørgen Johansen er mangeårig DR-medarbejder, hvor han blandt andet er kendt fra udsendelser på P2 og P1, hvor han blandt andet hver uge står for programmet ´Europaklip´. Derudover skriver han om lyrik i Berlingske Tidende, ligesom han han udgivet en stribe bøger om kulturhistorie. De seneste er "Handel og vandel. En kulturhistorisk rejse mellem byer, borgere og billeder i Flandern og Nederlandene" (2002) og "Gyldendals bog om pilgrimme og pilgrimsrejser" (2005).

Siciliansk galla-aften på Børsen

Over 200 gæster havde for 1250 kroner sikret sig adgangskort til en storslået gallaaften - plus 20 af landets førende vin- og madjournalister. Aftenens gastronomisike tema var Sicilien - med en flot 4-retters menu tilberedt af råvarer, der for en stor del var fløjet direkte ind fra Sicilien. Desuden var der Danmarkspremiere på amerikansk bøffel, opdrættet i Nordsjælland. Det hele blev ledsaget af en række gode sicilianske vine. Selskabet nød herlighederne i den store festsal i Christian Den Fjerdes gamle børsbygning, og undervejs var der rendyrket, italiensk nostalgi, serveret af den gamle stjerne Robertino - og Dario Campeotto. Desuden fortalte radiomanden og forfatteren Alfredo Tesio om Sicilien. Anledningen var Holte Vinlagers 25 års jubilæum, og efter måltiden var der fri adgang til en vinbar med 35 udvalgte vine fra hele verden.

Aften sluttede med en trio af tre italienske tenorer: Robertino, Dario Campeotto, og Alfredo Tesio

En duft af Sicilien i danske gryder
Ny bog med seks forfattere.

Helle og Alfredo har sammen med 5 andre udgivet en ny madbog.

De 6 forfattere er:
Kirsten Skårup, Thomas Harder, Sandra Leigh Draznin, Morten Køster, Fabio Donadoni- Era Ora og Helle Tesio

Bogen er udgivet af Høst & Søn

Det, man spiser på Sicilien, er dejligt og sundt, præget af en del brød, fisk, salt, olivenolie, vineddike og krydderurter.

Det lyder som en sætning fra en moderne turistbrochure, men er faktisk noget den græske historiker Archestratos af Gela skrev i det fjerde århundrede før vor tidsregning i sin Gastronomiske fragmenter. Den basale madkultur på dagens Sicilien afviger ikke særligt meget fra Archestratos’ gastronomiske afhandling, hvis man vel og mærke holder sig til det traditionelle køkken, som netop er præget af olivenolie, frugt, grønt, fisk, brød, gryn og krydderurter.

Der findes et gammelt slagord, der definerer Sicilien som Madre Mediterranea, Middelhavets moder, forstået på den måde, at madkulturen i Middelhavet udspringer derfra. Det kan lyde pralende, men historisk set er det ikke langt fra sandheden. Sicilien har næret kimen til de vigtigste kulturer i middelhavsområdet, og gennem historien har den forbundet den hellenistiske, den arabiske og den romerske kultur. I nyere tid har den rummet de franske bourboner, for ikke at nævne italienerne.

I Italien kan kun toscanerne være lige så stolte af deres madkultur som sicilianerne. Det er to regioner, der næsten lige så godt kunne være - og vitterlig har været - selvstændige nationer.

På Sicilien har alle de vigtigste samfundsmodeller i middelhavsregionen – man kan også kalde dem dominanser – gjort lange og mindeværdige ophold, senest er det italienerne (piemonteserne), idet Sicilien i 861 blev annekteret ind i den ny italienske stat. Hvilket nærmest må betragtes som i går i forhold til de antikke kulturer. De allerfleste dominanser har sat sig spor på det ernæringsmæssige plan - i de fleste tilfælde har de også vist sig at være sunde. Det er ikke et tilfælde, at Italien i EU er det land i Europa med flest 60-årige (34,1 procent af befolkningen), og indenfor Italiens grænser er Sicilien den region med de fleste 70-årige.

Hvis forsøget på at bevise, at det at spise siciliansk er lig med at spise sundt, er vellykket, ja så mangler der bare bevis for, at det er er spændende, varieret og delikat.

Men er siciliansk mad ikke bare en del af det italienske køkken, kunne man spørge. Det vil være klogt ikke at spørge de stolte sicilianere, der er overbeviste om, at deres land ikke blot er en ø, men en nation - med egen historie, kultur og dermed madkultur.

Andre italienske regioner har ikke noget imod at kalde deres køkken regionalt. Italiensk køkken er vitterligt en samling af de mange regionale køkkener. Sicilianerne vil helst ikke bruge det ord. Man kan derimod tale om regionalt køkken indenfor selve Sicilien ved for eksempel at sige, at køkkenet i Palermo afviger en del fra det i Catania eller det i Siracusa. Det accepterer de.

Alfredos store pris

...at Alfredo vandt Journalist prisen "Saint Vincent" for året 2003 med artiklen: ”Italiensk vin på toppen” publiceret i Børsen d.9 august 2002.

Premio Saint Vincent er den vigtigste journalistpris i Italien.

Hvert år bliver en snes af Italiens journalister hædret som årets bedste sammen med en journalist fra den udenlandske presse.

I år blev det Alfredo.

Prisen tildeles ikke blot for den enkelte artikel, men for den etablerede karriere og den troværdighed den udenlandske journalist har vist i det pågældende land.

Ulla Kampmann

"38 anni con vista sul Lago di Nemi" Personale di Ulla Kampmann
Museo dell'Infiorata-Piazza dei Fabrizi, Genzano

Ulla Kampmann var BTs bladtegner da hun i 1963 blev sendt til Rom for at afbilde den evige stad og ikke mindst den legendariske filmby Cinecittá, hvor filminstruktøren Federico Fellini arbejdede. Hun havde studeret på kunstakademiet, havde været Lise Nørgaards personlige bladtegner på Politiken. Og så Rom.

Det skulle være en kort studierejse med sin lille datter Eva på syv år.

Det har nu varet i over 38 år. Hun bosatte sig ved Nemi-søen, blev gift med den enestående slagter- filminstruktør Fernando, som mange danske turister, der har besøgt hende udmærket ved. Kort sagt er Ulla Kampmann blevet en dansk institution i den maleriske by Nemi og i den nærliggende Genzano. Eva er også blevet og er i dag den dygtigste dansk-italiensk oversætter.

Det har været 38 fyldige og flittige år, med stor anerkendelse fra de lokale anmeldere og myndigheder. Den sidste anerkendelse er dog nok den vigtigste. En personlig udstilling på Museo dell'Infiorata. Blomsterfestens Museum. Udstillingen indvies af borgmesteren d. 18 januar.

38 år med udsigt over Nemi søen. Det kunne være titlen til en kærlighedsroman. Og det er ikke langt fra sandheden. Det er titlen på Ulla Kampmanns udstilling i Genzano, blomsterbyen der ligger 25 km sydøst for Rom.

Udstillingen er ikke alene en retrospektiv opsamling af Ulla Kampmanns tegninger og malerier, siden hun flyttede til Nemi søen, men viser også nye billeder, fordi Ulla arbejder altid i perspektiv. De nye billeder er helt i stil med Ullas kunstneriske forskning. De illustrerer Den gyldne Gren, en bog fra 1880 skrevet af James G. Frazer, en skotsk forfatter der faldt for Nemi Søen og skrev om søens saga. Bogen bliver oversat i denne anledning for først gang på dansk.

At udstille i det lille museum i Genzano anses som en enestående ære som få udenlandske kunstnere har fået. Udstillingen kan også anses som et gratis fremstød for Danmark i det hele taget, formodentlig til stor glæde for den danske kulturminister.

Blomsterbyen Genzano er ikke alene verdens kendt for Blomsterfesten men har flere danske relationer. Det var denne samme fest der fascinerede H.C. Andersen i så høj grad til at blive et vigtigt kapitel i Improvisatoren.

Men blomsterfesten er måske mest kendt i Danmark for Bournonvilles ballet Napoli, med de festlige scener fra Infiorata i Genzano. Den kongelige ballet har også optrådt i Genzano ved at repræsentere netop Blomsterfesten.

Nu kan man ikke sige, at Ulla Kampmann kom i H.C. Andersens eller i Bournovilles fodspor til Genzano, men snarere i William Marstrands, en af de danske malere der skildrede den romerske kampagne og den romerske befolkning i Gulalderen. Det skete omtrent for 170 år siden.

Ulla Kampmann har afbildet det italienske folkeliv i kun 38 år igennem sin egen spændende farverige synsvinkel. I disse 38 år har Ulla haft jo udsigt over søen men derfra også udsigten over hele verden navnlig over sin fantastiske malerverden. Et smørhul, rigt med liv og farver. Ullas arbejde har bidraget til, at Nemi- søen antagelig bliver erklæret blandt Word Heritages Sites af Unesco.

Udstillingen i Genzano finder sted næsten samtidig med åbningen af en permanent udstilling i det jyske Stenilds Omsorgshjem. Et sammentræf. Men det er ganske almindeligt i Ulla Kampmanns liv.